Sol og Sne.

Det har sneet i aftes og i nat, så den efterhånden slidte sne har fået et frisk drys. Solen på himlen gør nu heller ikke oplevelsen ringere. På med vintertøjet, og så en tur ud i den hvide verden.

Sikke en kulde.

Kulden vil ikke slippe sit tag, men det nyder jeg. Godt med tøj på, så er det jo herligt at være ude. Jeg har forsøgt mig lidt i det små med strikkepindene, og det er der kommet denne hat ud af.

Ja godt ser det jo ikke ud, men jeg håber en tur i vaske-maskinen vil hjælpe på det. Lige nu er den i hvert fald alt alt for stor. Den måler ca ½ meter i længden. I øjeblikket snurrer den lystigt i vaskemaskinen, så må vi se...

Uhm garn.

Endnu en lækker give away i dette univers.
Denne gang er det Irene, der udlodder garn i anledningen af at hun har skrevet indlæg nummer 500.
Jeg er selvfølgelig med.

Kreativt.

Endelig lidt kreativt her på bloggen.

Det er godt nok ikke meget, der sker af den slags i øjeblikket, men her i weekenden har jeg lavet disse to armbånd efter Karens opskrift.
De er lavet af små rester, og knapperne har jeg også fundet i gemmerne.

Træls.

Det firma, den yngste har arbejdet i, er gået konkurs. Det betyder at vi har haft travlt med at indsamle diverse bilag og få udfyldt skema til lønmodtagernes garantifond, så nu må vi vente og se, om hun får sin sidste løn. Jeg er sikker på at hun håber, for det er da pokkers surt at arbejde i en måned uden at få løn og så i den kulde.

Forandring.

En af vores ruter, når vi går tur, er kraftig under forandring. Turen går ad markvej igennem nogle kirsebærplantager ud til en gammel grusgrav, som vi faktisk har andel i. Det står nemlig på vores skøde til huset. Det er fælles for alle husene i den gamle del af byen. Grusgrav er måske så meget sagt, men det var det engang.

 Den anden dag, da turen gik den vej, viste det sig, at de var ved at fælde kirsebærtræerne og hugge dem til flis.

Jeg har fuld forståelse for landmanden, som selvfølgelig skal have afgrøder på marken, som giver et posistivt  afkast, men det er trist for selve området.

I efteråret var det en stor mark med ribs- og solbærbuske, som blev til en almindelig mark.

Vi har af og til set rådyr, som har græsset mellem træer og buske og hvad skal der mon blive af dem. Bare tanken om at næste forår skal vi ikke se det flotte syn af blomstende kirsebærtræer, det er nu rigtig trist.

Ikke nok med det, så har de også fældet et stort pilehegn.

Landbruget i dag skal være effektivt. Men der er nu ikke meget bonderøv over det her.

Se lige

Se lige her, hvad jeg har fået af nogle skønne kollegaer, bare fordi, jeg gør det jeg gør. Er det ikke bare dejligt. Nu står den her og pynter på mit bord, mens jeg knokler med planlægningen.