Dagen før hun kørte galt på cyklen overtog hun en stor kolonihave, så nu er det jo ekstra surt, hun ikke kan være der og lave noget. I dag har hendes søster været hos hende, så vi kunne tage et nap i haven.
Der er noget at gå i gang med. Alle bedene er fyldt med skvalderkål, så vi er startet med at rydde bedene fra en ende af, og så tror jeg, der bliver sået græs i det hele, så kan hun hen af vejen finde ud af, hvordan haven skal indrettes. Træerne og de bedste buske bliver bevaret. Der er en del æbletræer, så det bliver spændende, hvilken sort det er.
Der ligger også en del tørre grene i haven, og de kunne da snildt bruges til et lille bål, hvor den medbragte mad blev indtaget. Og så er vi jo også fri for at køre dem på losseren.
Hvor ser det hyggeligt ud i haven. Synd, at ejeren ikke selv kan være med, - men det kommer jo trods alt snart :)
SvarSletSikken dejlig kolonihave, hun har fået - det skal nok blive fint :-) God bedring med hende :-)
SvarSletEfter min erfaring er plæneklipperen det allermest effektive mod skvalderkål, så det lyder som en rigtig god plan at starte med sådan en.
SvarSletRigtig god bedring til patienten, hun er heldig at I passer så godt på hende.