mandag den 9. juni 2014

Er der nogle derude, der kan hjælpe?


Jeg har strikket denne top med inspiration fra feminin strik. Der er lavet en del ændringer, og det skal jeg nok vende tilbage til senere. 

Den er strikket, så den går lige ned under barmen, og så er det meningen at jeg skal sy stof på, så det ender med at blive en kjole. Der er planlagt lynlås i den ene side. Stoffet er noget hør. 

Nu er jeg bare i tvivl om, hvordan det skal klippes. Den skal sidde nogenlunde til under barmen, og så blive større nedefter. Skal jeg klippe stoffet, så det ligger til fold midt bag og midt for eller skal jeg klippe det i 4 baner. Håber der sidder nogle derude der kan hjælpe.

4 kommentarer:

  1. Jeg ville have klippet 4 baner,for at undgå læg for og bag, spændende idé med miks af stof og strik

    SvarSlet
  2. Jeg ville gøre som Gitte, Men pas på ikke at få den for vid forneden, ville være mit råd. Vh Lykke

    SvarSlet
  3. Er den blevet færdig, og må vi i givet fald se billeder? Det lyder som en super ide. Mvh Gry

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej. Den endte i skrællespanden i hidsighed. Havde fået for lidt stof, så den blev lige snæver nok. Lidt ærgeligt, når de ellers havde målt mig ude i stof og stil. Tror ellers ideen var god nok.

      Slet