mandag den 8. februar 2016

Endelig tid ....

til at være her igen. 

Den sidste uges har der været travlhed på alle fronte. Bl.a. undervisning på mit dejlige strikkehold og en knipleaften. 
Fredag aften så vi Mamma Mia musical, hvor yngste har været koregraf. Sjovt at se hvad de mange timers arbejde er endt med. 
Lørdag stod den på reception hos mandens niece, som er blevet færdig som læge. Samtidig har weekenden budt på sygebesøg, så nu er det dejligt at sidde her ved computeren og nyde jeg har ferie hele ugen. 
Der er næsten ingen planer, så måske der bliver mulighed for at få færdiggjort lidt projekter eller måske opstarte nye.



Jeg kan starte med at vise denne kniplede sag. Mønsteret er fra et tysk blad, som min kniplelærer har. 

Selve processen har været ok, selv om det er det samme og det samme hele tiden. Afslutningen vil jeg dog lave på en anden måde, hvis jeg skulle få lyst til at lave den igen. 
Den er stivet meget inden næsten alle nåle blev fjernet. Den er hæklet sammen, men dette er meget svært når der ikke er nåle til at holde på arbejdet, og jeg synes det gik hård ud over stivningen at arbejde så meget med det. 
Til sidst skulle retsiden, som var indvendig vendes ud, noget som også gik ud over stivningen. 
En anden gang vil jeg lukke den af ved at binde, stive den, og så sy den sammen med en ritråd til sidst. 

Klogere kan vi altid blive.

Her er den så i med mindre lys på.


14 kommentarer:

  1. Det lyder lidt besværlig, den måde som din lyseskjuler er lavet på. Men den er super smuk

    SvarSlet
  2. Særdeles indholdsrig uge!
    Smuk lysskærm. Spændende nyfortolkning af knipling som brugskunst. Men godt nok en snørklet måde at montere den på... Hvorfor i al verden kunne den ikke samles og så stives bagefter? Kunne du spraystive bagefter for at reparere på stivheden?

    SvarSlet
    Svar
    1. For faconens skyld er det bedst at stive mens nålene stadig er i. Denne er kniplet i det der kaldes halvslag og så er det meget nemt at trække det ud af facon. Jeg tænker jeg vil afmontere den fra glasset og puste en lang ballon op inden i og så stive den så den holder faconen.

      Slet
    2. Halvslag giver den smukke spindelvævslette effekt... men der er godt nok ikke hold i det!
      Fiks ide med ballonen. Satser på at det lykkes!

      Slet
  3. Du har søreme da haft nok at se til, godt du har ferie (bare det var mig)

    SvarSlet
  4. Fantastik flot lyseskjuler, mønsteret er så delikat. Og så skønt at du har lært at kniple - en god gammel tradition.

    SvarSlet
  5. Sikke en dejlig og travl tid du har haft med mange spændende ting.
    Uha det er smukke lyseskjulere - sikke et kæmpe arbejde!!

    SvarSlet
  6. Hvor er den smuk! Rigtig god ferie!

    SvarSlet
  7. Den er da blevet flot og en noget anderledes fyrfadsstage ☺ men det lyder som temmelig bøvlet ;-) god ferie, hvem der bare var så heldig ☺

    SvarSlet
  8. Den er da blevet flot og en noget anderledes fyrfadsstage ☺ men det lyder som temmelig bøvlet ;-) god ferie, hvem der bare var så heldig ☺

    SvarSlet
  9. g4u85z0z47 x2g28i4g56 y2c79q9y43 a5c67d9z24 e2p12o2q45 s3x86r5m99

    SvarSlet