Jeg har et stykke tid tænkt på at cykle rundt om Kerteminde fjord. Det skulle så være i dag.
Solen skinnede, da jeg cyklede hjemmefra, men undervejs kunne jeg godt se, en temmelig mørk sky komme nærmere. Det kunne godt se ud til at den gled udenom. Det gjorde den ikke.
Kort før Kølstrup åbnede sluserne sig for fulde gardiner og med både lyn og torden. Jeg er ikke voldsomt vild med lyn og torden, så jeg søgte ly ved Kølstrup kirke, til det værste var overstået.
Godt gennemblødt (men stadig varm) fortsatte jeg nu i tørvejr og sol, turen rundt. Sådan så uvejret ud efter det havde passeret mig.
Resten af turen foregik i stort set tørvejr. Det var godt med et varmt bad og en kop varm kakao, da jeg kom hjem.
Nogle gange er det godt, man ikke kan forudse vejret, for så var du måske ikke cyklet afsted. Nu fik du alligevel en dejlig tur.
SvarSletDet lyder som en udfordrende men god tur. Så har man da fortjent en stille stund med strik i hænderne:-)
SvarSletUha... sikke nogle tunge skyer... Det bedste man kan sige om sommerregn er, at det ikke er så koldt som om vinterens nedbør!
SvarSletGodt at komme hjem og komme i tørt tøj... og få en kop kakao!