søndag den 28. august 2016

Brug for en fotograf.

I går vendte en veninde og jeg snuden mod Strik i Todbjerg. 

Vi var langt fra de eneste som ville opleve dette. Mange strikkere havde fundet vejen til Todbjerg. 

Vi ankom til klokken ti, som var starten på dagens program. I en gammel stengård var alle modellerne fra Annette Danielsens nye bog udstillet, så vi kunne både se og røre. 

Turen gik videre til arrangørens eget hus, hvor stuen var omdannet til stedet, hvor de nye bøger blev studeret og købt. Hjemmefra havde vi bestemt at disse to skulle med hjem, så vi var hurtigt ude igen.


Videre rundt i byen stødte vi på mange spændende stande med strik i alle afskygninger. Lidt garn kom også med hjem, men ellers var det mest en inspirationstur, så hovedet blev godt fyldt op med nye ideer. 
Nu kunne vi godt bruge noget der hedder strikkeorlov med alle de ideer der rumsterer.

Jeg glemte helt at tage billeder undervejs, men fik dog dette af frokosten, som blev købt i Annettes køkken og spist i hendes have, mens vi bladrede lidt i bøgerne, og snakken, ja den gik naturligvis på strik.


Helt bestemt en dejlig dag, som gerne må gentages.


14 kommentarer:

  1. Det var et hyggeligt og inspirerende arrangement! Jeg købte også de to bøger plus lidt mere:-)

    SvarSlet
  2. Det var en skøn dag 👍🏻☀️➿☕️ ærgerligt vi ikke fik hilst på 🤗

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men det er jo også godt at have noget til gode. Det hænder jeg kommer til garniture, men har dog endnu ikke været heldig at træffe dig der, men mon ikke det sker en dag.

      Slet
  3. Det ligner en rigtig dejlig venindekomsammen. Jeg er super ærgerlig over at Todbjerg ligger så langt fra København, det virker som et meget hyggeligt, afslappet arrangement

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var rigtig hyggeligt. Synes også tit at diverse arrangementer ligger for langt væk.

      Slet
  4. Det lyder som er herlig dag. Strikkeorlov, det lyder yderst rimeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja men desværre bliver den vist svær et få gennemført. Dejligt der stadig er liv i dig. Håber du har det godt.

      Slet
  5. Det er vist et godt bevis på, hvor god en tur du har haft. Masser af indtryk levner ikke meget tid til fotos!
    Jeg glæder mig til at se Knitting Fools; jeg tror den kommer på juleønskesedlen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præsis og den bog kan du roligt sætte på ønskesedlen.

      Slet
  6. Åh altså - jeg er misundelig :-) Jeg har slet ikke været der endnu - men endnu engang håber jeg på, at det bliver til næste år :-) Et par lækre nye udgivelser, der også snart skal i hus her - selvom der stadig er ufatteligt mange projekter fra både Blomsterstrik og Grønland, jeg gerne vil strikke :-) Strikkeorlov - ja gid det var så vel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er også grund til at være misundelig, men det er jo svært at være mere end et sted af gangen.

      Slet
  7. Også jeg drømmer om at komme til strik i todbjerg på et tidspunkt . Men to do listen plejer nærmest at eksplodere ved den slags events, så det er sikkert godt jeg ikke var afsted i år. Det er slemt nok der kommer nye bøger .. ;)

    SvarSlet