søndag den 8. januar 2017

Sjal fra Geilsk.

Den 6. november 2016 fik jeg første del til "sjals-puslespillet". Jeg havde valgt at strikke det i ensfarvet garn fra lageret. Nok en farve jeg fortrød lidt hen af vejen, men sådan er det jo. 

Et efter et modtog vi et nyt mønster, som skulle tilføjes. Da vi nåede del 8, skulle der strikkes en del mere end vi var vant til, men det gik også fint, og jeg var helt klar til 9 og sidste del skulle ankomme i mail-boksen. 

Endelig kom dagen hvor den sidste spænding skulle udløses. Det endte med en hel regnbue af farver, som selvfølgelig også kunne laves videre i den ensfarvede. 

Jeg vil ærligt indrømme, at den bare slet ikke var mig. Jeg prøvede med den ensfarvede, men synes det blev lidt for kedeligt, måske fordi jeg havde valgt en forkert farve til grundfarve. Så prøvede jeg med lidt forskellige striber, men kunne slet ikke finde den gode mavefornemmelse. I aftes endte det helei garnnøgler, og det har jeg det rigtig godt med. 


Jeg synes stadig det har været en fornøjelse at være med, og jeg er på ingen måde færdig med at arbejde med de mønstre. 

7 kommentarer:

  1. Jeg har det desværre fuldstændig ligeså....men fik lært nogle nye mønstre og sjovt at være med... prøver et KAL en anden gang igen....godt vi havde en smule lagergarn til det ;-)

    SvarSlet
  2. Hvis jeg havde været med på den geilske KAL, ville jeg også enten have trævlet op da sidste del af opskriften kom, eller have fortsat med de første mønstre og lavet hele sjalet sådan. Synes ikke om den sidste stribede del.

    SvarSlet
  3. Åh.. det kender jeg alt for godt... de projekter, hvor det er processen, der er det sjoveste, mens resultatet slet ikke spiller. Nok derfor jeg ikke har været med til en KAL, jeg vil vide, hvad jeg strikker!
    Og alligevel ender det sommetider i garnnøgler til sidst... Det er godt vi har den mulighed, så der kan komme noget nyt og bedre ud af det gode garn.

    SvarSlet
  4. Jeg har det på samme måde. Det har været en fornøjelse undervejs! Jeg er gået i tænkeboks, måske ender mit som dit...

    SvarSlet
  5. Det var da pokkers ærgerligt, men mønstrene kan jo altid bruges på anden vis. Godt nytår :-)

    SvarSlet
  6. Dejlig øvelse i sjove mønstre:-) Jeg håber mit når i mål, men vi får se.

    SvarSlet
  7. Desværre var jeg ikke selv med i den KAL men jeg er meget nysgerrig efter at se det færdige resultat. Det startede så spændende.

    SvarSlet