mandag den 27. marts 2017

Shop Amok

Der er sket meget den sidste tid. I onsdages rundede jeg de 50 år, og det blev fejret forrige søndag med brunch og den nærmeste familie. om aftenen var vi ude og spise med børn og svigerbørn. En rigtig dejlig dag.

Jeg havde ellers hørt fra flere, det skulle være hårdt at runde de 50. Det synes jeg nu ikke - tværtimod - så kunne jeg nu godt gøre det igen. Det er jo dejligt med al den forkælelse.

Tirsdag tog manden og jeg i sommerhus i Ho ved Blåvand. Vi var heldige med vejret, så det er blevet til mange gode gåture både i skov og ved vandet. Vi kan bare ikke få nok af den dejlige natur, så det var endnu en af de dejlige ferier, man ikke kan tage hjem fra.


Blandt de mange gaver til min fødselsdag, fik jeg et gavekort til Flittiglise i Vejers/Esbjerg, og det blev selvfølgelig omsat til lækre sager, når vi nu alligevel var i området.


Nu er der da mulighed for lidt af hvert, men jeg tænker, der er noget jeg nok hellere lige må lave færdigt først.



6 kommentarer:

  1. Langtidsholdbar fødselsdagsfejring! Skønt med sådan en ferie med tid til traveture og frisk luft.
    Og så en bunke lækkert og lokkende garn med hjem....
    Det kræver da selvdisciplin at lade det ligge!!!

    SvarSlet
  2. Stort tillykke med den store, runde fødselsdag. Og nej, det gør ikke ondt - så vidt, jeg husker :-)
    Gåture ved havet er altid dejlige - og sikke meget lækkert garn, du 'fik' med hjem

    SvarSlet
  3. Ih, tillykke da. Det lyder som den perfekte fejring.

    SvarSlet
  4. Der er så lækkert ved Ho - mon du besøgte Jane i Ho-strik? Stort tillykke med de 50 - det er slet ikke slemt :-) Meeeeen med årene kommer der jo tanker om, at der er en afslutning tættere på - det skal man øve sig lidt på at håndtere synes jeg. Ha en dejlig tirsdag aften :-)

    SvarSlet
  5. Tillykke, jeg har også passeret de 50 og jeg synes også det var OK. Vi holdt en stor fest og hyggede. Flot gave!

    SvarSlet
  6. Kæmpe stort tillykke🇩🇰🇩🇰🇩🇰Godt med forkælelse i form af gåture i vores dejlige danske natur og så garn i skønne bunker er helt sikkert passende forkælelse. Jeg har selv den runde dag til gode endnu, og ved at det sætter tanker i gang, men prøver at huske at alder er bare et tal😊

    SvarSlet