Vi pakker, ja ikke fordi vi skal på ferie, men i morgen skal vi sammen med et sæt gode venner på Ø-tur. Det er en tilbagevendende årlig begivenhed. Vi skiftes til at planlægge, hvilken dansk ø vi skal besøge. I år er det vores tur, men jeg vil ikke oplyse her, hvor vi skal hen, det er nemlig en hemmelighed, og jeg ved de læser med her en gang i mellem. Vi skal hygge med rundstykker og medbragte madpakker og masser af væske, så vi kan klare varmen. Er det ikke nok, må vi hoppe en tur i bølgen blå, for at blive afkølet på vores tur rundt på øen.