søndag den 29. januar 2012
Det hvide drys.
Det har drysset lidt fra himlen de sidste dage. Haven er nu indhyllet i et hvidt dække. Dejligt ser det ud.
Men sneen kan bruges på mange måder. Den yngste, der er hjemme på weekend (kun fordi hun skulle på arbejde) kunne berette at en flok af skolens elever, heriblandt hende selv, havde været en tur i sauna, hvor de blev enige om, at de skulle da ud og rulle sig i sneen. Så de spænede ud, rullede sig i sneen, og løb hurtigt ind i saunaen igen. Sjovt så det ud, mente hun, og sjovt var det.
onsdag den 25. januar 2012
Mer !
Solen skinner, vinden er helt stille og frosten viser sig tydeligt på planterne i haven. Lad os bare få noget mere af den slags i stedet for regn, blæst og mørke.
mandag den 23. januar 2012
Sådan kan de også bruges.
Her i weekenden har jeg hæklet denne lille flacon. Ikke fordi jeg har lyst til at have sådan nogle til at ligge hist, pist og alle vegne, men for at bruge den på en lidt anden måde, end det nok var tænkt, dengang dette mønster kom til verdenen. Mønsteret stammer iøvrigt fra et gammelt blad.
Her står den i en glasklokke, sammen med en mindre og et par små hvide saint paula´er. Kan du ikke selv hækle, så prøv at kigge i genbrugscentre. De kan selvfølgelig også være strikkede eller kniplede.
lørdag den 21. januar 2012
torsdag den 19. januar 2012
Hjemme igen.
Jeg er lige kommet hjem fra knipling. Det er ikke mange centimeter man når på sådan en aften, men lidt har også ret.
Det er et gammelt kniplemønster, der stammer fra Peders mormor. Den gang var der ikke så mange oplysninger omkring mønsteret, så der er ting, man selv kan bestemme, hvordan skal se ud. På mønsteret stod heller ikke hvilken trådtykkelse der skulle bruges. Min lærer og jeg gættede på den, der hedder 16/2. Vi må dog nok erkende, at det skulle nok være nummeret mindre i stedet. Det bliver meget kompakt.
Jeg har dog valgt at fortsætte, for jeg kan faktisk godt lide det rustikke udtryk det får. Det er meningen det skal bruges i forbindelse med et gardin, så der er mange centimeter endnu.
tirsdag den 17. januar 2012
Jeg har fået pip !
Jeg lånte en papegøje af en kollega. Den var købt hos en gadesælger. Nu har jeg luret den af, og her er den i min version.
Nu skal den bo i den lille kuffert sammen med Søren Snegl.
Nu skal den bo i den lille kuffert sammen med Søren Snegl.
søndag den 15. januar 2012
Den lille Søren.
Desværre driller min blog i øjeblikket. Jeg kan ikke se kommentarerne, der kommer bare en blank side frem. ØV
Nå men jeg vil alligevel udløse spændingen fra forrige indlæg.
Nå men jeg vil alligevel udløse spændingen fra forrige indlæg.
Billedet er faktisk temmelig dårligt, men jeg tror nu nok i kan se, det er blevet til en lille Søren Snegl. Den skal bruges i mit arbejde, hvor jeg er ved at lave en sangkuffert. I kufferten skal ligge forskellige små ting, som kan forbindes med forskellige børnesange. Så når børnene ser en af de små ting, så ved de, hvad det er for en sang vi skal synge.
Abonner på:
Indlæg (Atom)