Ny inspiration.

I går var der strikkefestival i en lille by ved navn Todbjerg lidt nord for Århus. Det var strikdesigneren Annette Danielsen, der var arrangør. 

Hun udgav ikke mindre end 2 bøger denne dag. 

Desværre havde jeg ikke mulighed for at deltage, så min tur gik til Tante Grøn i Odense i stedet, hvor jeg fik fat i bøgerne samt en ny fra Sussie Haumann. 

Jeg blev bestemt ikke skuffet. Rigtig mange af modellerne vil gerne på mine strikkepinde. Nu skal jeg bare lige finde ud af, om der er noget på lageret der matcher opskrifterne.

270 stk.

Lapperne fylder godt i kurven efterhånden, men det er også blevet til 270 stk. af 5 omgange. Nu skal der heller ikke laves flere. 

En 6. omgang skal hækles om hver eneste firkant samtidig med, at det skal hækles sammen, så der er et pænt stykke vej endnu. 

Jeg tror dog, jeg holder en pause med hæklenålen og griber fat i strikkepindene i stedet. Lapperne løber jo nok ingen steder.

Ekstra stor.

Tinas tørklæde fra Rasmilla har fået vokseværk her hos mig. 

I opskriften bliver der taget ud på hver anden pind midt for og i siderne, men jeg har taget ud på hver anden pind i midten og på hver pind i siderne. Det giver et noget større tørklæde. 

Det er strikket i en blanding af coast fra garngaragen og Rasmillas ynglingsgarn fra Rasmilla.

Skønhed.

Han godt det der med at gi´ blomster, 

ham der, jeg nu har været gift med i 23 år.

Han er sej.

I nat kom vores svigersøn i mål i Istanbul efter at have cyklet ca. 4200 km med start i Belgien. 16 dage 1 time og 50 min var han på farten. 

Helt uden problemer har turen ikke været. En kæde der røg og smadrede en masse på cyklen kostede et døgn med uvished om det lykkedes at få repareret. Det gjorde det heldigvis. 

De sidste ca 500 km blev cyklet med et defekt baghjul, på et tidspunkt hvor cykelhandlere ikke havde åbent. Et løb med nervepirrende udfordringer. De sidste knap to døgn er cyklet uden søvn. 

Der var 175 ryttere der stillede til start. Lige nu er status at 68 er udgået og 65 er kommet i mål. Der er ingen tvivl om, han som første dansker har klaret en kæmpe præsentation. 

Vi er i hvert fald meget stolte.

Ikke meget.

Jeg synes ikke jeg får lavet meget kreativt i øjeblikket, men lidt bliver det nu alligevel til med hæklenålen. 

Stakken af firkanter vokser, men der skal jo også mange til.

En dag i helvede.

I går var en rigtig dårlig dag for Mathias. Allerede fra morgenstunden led cyklen stor skade. Kæden røg mellem eger og krans og smadrede alt!  

Den første cykelhandler kunne ikke hjælpe ham. Men en opringning til det firma i Danmark, der havde været med til at sponsorere den, viste at de havde en afdeling i Sarajevo, som lå ca 200 km fra uheldet. En taxi blev hidkaldt, men med små bjergveje hvor maxhastigheden lå på ca 50 km i timen, så er det altså noget, der tager tid. 

Sådanne reservedele er ikke noget de bare lægger inde med, men det endte med, at en cykel i deres udstilling blev brugt som donor, og et større slibe-arbejde måtte til, for at få delene til at passe lige til hans cykel. 

Heldigvis lykkedes det, og så gik turen igen tilbage til ulykkesstedet, hvor han kunne starte i morges efter nogle timers søvn. 

Det var en nervepirende dag, men helt fantastisk, at det gik som det gjorde, så han kunne fortsætte i løbet.

Resterne af donor-cyklen.

I dag har han rundet det 4. kontrolpunkt, som er det sidste inden målet. Herfra er der ca 1200 km igen.

Spænding.

Vi har helt travlt med at følge Mathias i hans store cykelløb. 
I morges ankom han til 3. kontrolpost i Vukovar i det østlige Kroatien som nummer 43 ud af 174 ryttere. Det er da sejt, synes vi. 

Han har de sidste 23 timer cyklet 472 km uden søvn, så dagen i dag er brugt på at sove. Nu mangler han kun en kontrolpost mere inden målet Istanbul. 

Vi krydser stadig fingre for at alt går godt.

Ferieminder

Tre ugers ferie er gået. Det er utroligt så hurtigt det går. 

Den midterste uge var vi på den græske ø Santorini. 

Vi havde hørt meget om den græske krise og flygtninge inden vi skulle afsted, men hverken hørte eller så noget dernede. 

Det er en meget lille men smuk ø. Vi boede på et lækkert hotel i en meget lille og stille havneby ved navn Vlychada. 

Vores hotel Notos Therme.

Udsigten fra værelset kunne vi bestemt ikke klage over.

Vi havde lejet bil 3 dage, hvor vi nåede at se det meste af øen.

Smuk solnedgang i Oia.

Lidt hækling blev det også til.

 Udsigt fra restauranten på hotellet.

I morgen starter hverdagen igen, og så er det jo dejligt at tænke tilbage på en skøn ferie.