onsdag den 29. juni 2016

Store computerproblemer.

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har været på banen sidst. Dette skyldes min harddisk er stået af, som i helt stået af. Vi har godt nok lavet backup, men det er vist ved at være længe siden, så det vil sige, vi har mistet en del. Det er rigtig ærgerligt, men der er jo ikke noget at gøre ved det.


Denne strik-model hedder Helle fra Amimono Room 606. 

Den er strikket i originalgarnet. Ribkanterne er strikket i isager alpaca 2, og resten i isager merilin. 

Det var lidt en udfordring, fordi der viste sig at være en fejl i opskriften. En mail til Helga hjalp. Jeg fik en rettelse, og så kørte det igen derudaf. 

Ærmerne er blevet lige til den lange side, men med et lille opslag, så går det.



lørdag den 18. juni 2016

Nye lapper.

Jeg tynder ud i lageret af bomuldsrester. Det er der kommet disse vaffelhæklede grydelapper ud af.


De er hæklet i dobbelt garn, og der er brugt 114 gram. Jeg har sat en lædersnor i, så matcher de også dette håndklæde, samt de får et mere moderne look.

søndag den 12. juni 2016

Kun en lille smule ....

bliver der strikket her i øjeblikket. 
Jeg døjer med pollenallergi overfor græs, og som følge deraf får jeg også en del medicin. Dette medicin gør, at jeg bliver meget træt, så jeg ender med at falde i søvn om aftenen i stedet for at strikke. 

Jeg har dog fået strikket dette lille håndklæde, som er strikket helt som dette

Der var kun en lille stump garn tilbage af to ngl., og jeg var faktisk meget i tvivl om der blev nok tl den størrelse, jeg synes det skulle have. Da jeg havde strikket det første nøgle op, manglede jeg 2 pinde i at nå halvvejs, men jeg var heldig at andet nøgle rakte en smule mere, så jeg kunne nå til vejs ende.


søndag den 5. juni 2016

Sommerhæklerier.

Jeg elsker at strikke af uld, men lige i disse dage, er det noget varmt at sidde med større uldne projekter. Det er der så kommet lidt flere klude ud af.