søndag den 3. juni 2018

På tværs af USA


Mathias Dalgas (min svigersøn) er i går startet et cykelløb på tværs af USA. Et løb på 6735 km. Han er første dansker i dette løb.
Der er nok nogle der vil påstå, at det ikke kan passe, men det er fordi, der findes 2 cykelløb på tværs af USA. I det ene løb kører de med følgebil, og der har flere danskere deltaget. 
Mathias kører et løb (Trans Am Bike Race), hvor der ikke er følgebil, men hvor de skal klare sig selv på egen hånd. 
Dvs selv sørge for alt også overnatning og mad. 

Desværre måtte han starte op med smerte i det ene knæ, men for en time siden gik det ok, så vi krydser fingre for, at han klarer det, men meget kan jo ske undervejs. 

Jeg har lagt 2 links ind. I kan finde dem øverst i højre side af bloggen. 
Det øverste er et kort, hvor i kan følge ham igennem løbet. Det nederste er hans facebookprofil, hvor han vil ligge opdatering ind i form af videoklip (dem kan han optage mens han cykler - og så skal han ikke bruge tid på at skrive opdateringer undervejs).

Billederne er fra målstregen, da han sidste år gennemførte Transcontinental Race fra Belgien til Grækenland (ca.4200 km)