torsdag den 13. januar 2011

Give away.

Mia har denne give away, som jeg da gerne vil vinde :-)

onsdag den 12. januar 2011

Den gamle blonde.

Denne lille blonde er kniplet efter et gammelt prikkebrev, jeg har arvet efter Peders mormor.

Jeg synes det er lidt sjovt at puste liv i de gamle mønstre, og bruge dem på nye måder. Her har jeg rullet den på en trisse til dekorativt brug i indretningen.

Nu må jeg ligge hovedet i blød, så jeg kan finde på noget nyt til på torsdag, hvor jeg skal til knipling igen.

lørdag den 8. januar 2011

Pingvinfest.

En af pigernes kusiner fyldte år. Hun er helt vild med pingviner, så vi var inviteret til pingvinfest.

På ønskesedlen stod pingviner, så jeg havde hæklet denne lille pingvin. Mønsteret er fra et Kreativ Strik blad, jeg havde lånt af en veninde. 

fredag den 7. januar 2011

Lapper.

Birgitte har længe ønsket sig et slumretæppe, og på grund af hendes støvallergi skal det være i bomuld,som kan tåle de høje vaskegrader hun har brug for.

Det har været længe undervejs, men på grund af mine dårlige arme det meste af sidste år, er det gået lidt i stå.

Nu har jeg fundet lapperne frem igen og hækler videre. Der skal mange til. Sådan cirka 430, så der er lang vej endnu. Jeg tror jeg mangler ca 150, og så skal der endnu et par omgange på hver lap, hvor de samtidig bliver hæklet sammen.

tirsdag den 4. januar 2011

Varme til tæerne.

Futterne er færdige og klar til at varme tæerne. Fik lige lyst til at pynte med et par små hæklede blomster.

Mine arme synes ikke helt så godt om dette projekt. De kan bedst lide at strikke med pind nr 3½, men disse er strikket på pind 5, så nu må jeg hellere hvile dem lidt. Ærgeligt for kurven er fyldt med projekter, der gerne vil gøres færdige.

søndag den 2. januar 2011


Vejret i dag indbød til at slå 3 fluer med et smæk.

Nyde det gode vejr.

Motion i form af gåtur.

Indkøb til den kommende uge på hjemturen.

Et nyt år.

Et nyt år er startet.
Her med et kreativt tilbageblik på det gamle.

med en kop dampende the og Cafe Hack i ørerne.
Velkommen til 2011
og et særligt velkommen til de nye læsere,
der har tilmeldt sig herinde det sidste stykke tid.