lørdag den 21. februar 2015

Stadig brug for varme.

Jeg har strikkefiltet et par nye sutsko. Det var også godt tiltrængt, for dem jeg tog i brug i september var fuldstændig gennemhullet. 

Denne gang har jeg valgt at smøre latex under bunden, så nu håber jeg de holder lidt længere. De er strikket i Drops Nepal, som jeg havde tilovers fra et tidligere projekt, så nu er den rest også brugt op.


tirsdag den 17. februar 2015

Læsestof.

Jeg har fået pakke i dag. En af de mere spændende. Den indeholdt nemlig disse to bøger. 


Nu kan det kun blive en god aften med kig i bøgerne, og måske et smut ind på "lageret" og se, om der er noget, der matcher modellerne i bøgerne.

lørdag den 14. februar 2015

Nu er det jul igen

En fed julegave fra vores piger er blevet indløst.


I går var det live - ikke dårligt ;-)

onsdag den 11. februar 2015

Bestillingsarbejde.

Et styk bestillingsarbejde er færdigt og også afleveret. Et par sokker str. 38/39. Nu kan jeg komme videre med min pels

Er der iøvrigt nogle der har en god ide til lidt småt taskestrik. Jeg plejer altid at have en sok i gang, men jeg her efterhånden en del på lager, så nye ideer modtages gerne.



søndag den 8. februar 2015

Den brune pels.

Sidder lige her med benene oppe og slapper af efter en dejlig gåtur ved vandet. Vejret er fantastisk, og det er skønt at mærke solen trods alt varmer lidt, selv om det er pivkoldt.

Nu venter strikketøjet "pelsen" fra Annette Danielsens bog Grønland.


tirsdag den 3. februar 2015

Pangfarve.

Det er ikke altid nemt at gennemskue et nøgle farve-skiftegarn. Jeg faldt for dette garn på grund af den røde farve. Det viste sig dog, at det langt fra var den røde, der var den mest dominerende.

Strømperne blev nu fine alligevel også selv om farven var noget anderledes end forventet. 

Jeg leder videre efter den rigtige røde farve - gad vide om disse når at blive slidt op inden det lykkedes.




søndag den 1. februar 2015

Forårshumør.

I går blev der ryddet op i strikkekurven, så det eneste, der var tilbage var et par strømper. Lysten til at strikke strømper i aftes var ikke særlig stor, men hvad skulle jeg så finde på? 

Det endte med disse små fugle. Opskriften er fra det sidste nye "Maries Ideer". Nu mangler de lige en ophængsnor, så er de klar til en forårsgren.