fredag den 28. februar 2014

Fra blomster til muslinger.

Snottet har valgt at blive, så det er næsten ikke blevet til noget håndarbejde i den sidste uges tid. Trætheden har overmandet mig, når arbejdsdagen er sluttet. Jeg håber da snart de baktusser flyver videre, så jeg kan få fred.


Dette stykke strik viser lidt hvordan mønstre kan ændre sig. Det er egentlig blomster, som Bente Geil har arbejdet med, men da jeg strikker en bolero oppefra og ned, ja så kommer de jo til at vende på hovedet. Det fik mig til at tænke på muslinger i stedet for, så på den måde kan blomster blive til muslinger. Der er sikkert mange andre mønstre, der vil få et helt andet udtryk af, at blive vendt på hovedet.

mandag den 24. februar 2014

En gentagelse eller ikke.

Tusind tak for alle hilsnerne i forrige indlæg. Der er nu stor bedring at spore. Forkølelsen har ikke forladt mig helt endnu, men energien er så småt på vej tilbage. Håndarbejdet har ligget i dvale her i weekenden, men mon ikke, der kommer noget op af kurven i aften.


Jeg kan dog vise et par strømper, der blev færdige inden weekenden. Det ligner måske en gentagelse af et par tidligere på året, men det er det ikke helt. Disse er nemlig strikket i modsat farver, men ellers er de helt som de andre. Der er stadig mere strømpegarn på hylden, så jeg må hellere få startet et par mere op.

fredag den 21. februar 2014

Sikke en start på weekenden.


Det er fredag, men ikke lige den bedste af slagsen. Jeg sidder med en rød tud og snottet flyder i stride strømme. Der er lækker mad i ovnen. Manden siger det dufter fantastisk. Jeg kan ingenting dufte. Håber det smager godt. 

Der er masser af håndarbejde at gå i gang med, men energien er der ikke. Det vil være dejligt, hvis der er bedring på vej. 

God weekend til jer.

onsdag den 19. februar 2014

Onsdagshygge.


Der arbejdes på nyt projekt. Der regnes og studeres forskellige mønstre og teknikker. Hvad det ender med ligger endnu ikke helt fast, men hvis det lykkedes, skal i nok høre mere om det.

mandag den 17. februar 2014

En toer.


Mellemlægsserviet nummer to er færdig. Som i kan se på det nederste billede, så er de ikke ens. Det er en serie, hvor den yderste kant er ens på dem alle, men det i midten er forskelligt. 


fredag den 14. februar 2014

På kant.


Her står den på hæklede firkanter i øjeblikket. Farverne på billedet er vist dæmpet en smule i solskinnet, men det klager jeg ikke over. 

Lad os endelig få flere dage med sol. Jeg håber i hvert fald vejrfolket har taget fejl med weekendens vejr, så der kommer masser af sol.

God weekend til jer.


onsdag den 12. februar 2014

En god aften.


Denne er kommet og bliver vist et godt selskab med en god kop te i aften.