søndag den 30. januar 2011

Et sats.

Mine arme er ikke helt glade for hækletøjet i øjeblikket, så jeg har haft gang i krydsnøgleapperatet her til morgen. Starten er gået på en tankestreg. Der er kun et lille problem. Jeg er ikke sikker på, om der er garn nok. I følge vægten mangler jeg 50 g, men da jeg altid skal forkorte ærmerne med 4-5 cm, ja så satser jeg altså på at jeg kan nå vejs ende inden garnet slipper op. I må gerne krydse fingre.

Senere på dagen står den på det helt store håndboldbrag, som forhåbentlig slutter med de danske drenge øverst på skamlen. I den anledning står en af danskernes nationalret på bordet her, nemlig hotdogs. Jeg har været i gang med æltning til grove pølsebrød og med en god salat til, så er det vist ik' så ring' endda.

lørdag den 29. januar 2011

(H)videre.

Jeg hækler (h)videre, men for pokker hvor er der mange.

fredag den 28. januar 2011

Hul igennem.

Efter knap en uge uden adgang til nettet, kom der endelig hul igennem. Det er helt utroligt, så afhængig vi kan blive af det.

Nu er der snart udsigt til weekend, og den kan vel dårligt starte bedre end med sådan en blå himmel.

God fredag til jer.

søndag den 23. januar 2011

Søndag og udeliv.

Madkurven blev pakket med blandt andet røget hellefisk og en rest af gårsdagens svinekam.

Turen gik til Fyns Hoved, som er et af de steder vi nyder at komme. Trods det disede vejr, var der alligevel mange, der havde fundet vej derud, men der var nu også dejligt.

Vel hjemme igen er sofaen indtaget med en kop dejlig varm the og hækletøjet. Jeg må dog nok hellere snart i køkkenet for at bage burgerboller til aftenens menu.

Så langt så godt.

En milepæl er nået. 430 stk. er hæklet.

Birgitte har lagt alle op i den rækkefølge, som  hun synes det færdige resultat skal være. Efterfølgende samlet i stakke klar til de sidste par omgange og sammenhækling.

Stadig mange timers arbejde, men heldigvis ingen slutdato på hvornår det skal være færdigt.

fredag den 21. januar 2011

Nyt.

Da jeg for 3 sæsoner siden startede med at gå til knipling, skulle vi anden aften lave et bogmærke. Ja kønt er det ikke, det indrømmer jeg gerne, men det var jo også lige i starten. Jeg har nu brugt det meget, men synes heller ikke det skal slides op. Det var jo trods alt noget af det første jeg lavede. Jeg er nu startet op på et nyt.

onsdag den 19. januar 2011

Ramt.

Denne hyacint er egentlig meget rammende for min tilstand de sidste dage. Håndarbejde har været en by i Rusland, men nu har jeg meldt mig tilbage til arbejde i morgen. Nu sender jeg hyacinterne ud haven, mon så ikke vi får lidt glæde af dem igen til næste år. 

lørdag den 15. januar 2011

Stjernen.

Jeg har kniplet endnu en lille stjerne,
så nu vil jeg ud og finde en ny og frisk troldegren. Der er måske nok nogle, der mener, at de hører julen til, men for mig er der stjerner hele året.

torsdag den 13. januar 2011

Give away.

Mia har denne give away, som jeg da gerne vil vinde :-)

onsdag den 12. januar 2011

Den gamle blonde.

Denne lille blonde er kniplet efter et gammelt prikkebrev, jeg har arvet efter Peders mormor.

Jeg synes det er lidt sjovt at puste liv i de gamle mønstre, og bruge dem på nye måder. Her har jeg rullet den på en trisse til dekorativt brug i indretningen.

Nu må jeg ligge hovedet i blød, så jeg kan finde på noget nyt til på torsdag, hvor jeg skal til knipling igen.

lørdag den 8. januar 2011

Pingvinfest.

En af pigernes kusiner fyldte år. Hun er helt vild med pingviner, så vi var inviteret til pingvinfest.

På ønskesedlen stod pingviner, så jeg havde hæklet denne lille pingvin. Mønsteret er fra et Kreativ Strik blad, jeg havde lånt af en veninde. 

fredag den 7. januar 2011

Lapper.

Birgitte har længe ønsket sig et slumretæppe, og på grund af hendes støvallergi skal det være i bomuld,som kan tåle de høje vaskegrader hun har brug for.

Det har været længe undervejs, men på grund af mine dårlige arme det meste af sidste år, er det gået lidt i stå.

Nu har jeg fundet lapperne frem igen og hækler videre. Der skal mange til. Sådan cirka 430, så der er lang vej endnu. Jeg tror jeg mangler ca 150, og så skal der endnu et par omgange på hver lap, hvor de samtidig bliver hæklet sammen.

tirsdag den 4. januar 2011

Varme til tæerne.

Futterne er færdige og klar til at varme tæerne. Fik lige lyst til at pynte med et par små hæklede blomster.

Mine arme synes ikke helt så godt om dette projekt. De kan bedst lide at strikke med pind nr 3½, men disse er strikket på pind 5, så nu må jeg hellere hvile dem lidt. Ærgeligt for kurven er fyldt med projekter, der gerne vil gøres færdige.

søndag den 2. januar 2011


Vejret i dag indbød til at slå 3 fluer med et smæk.

Nyde det gode vejr.

Motion i form af gåtur.

Indkøb til den kommende uge på hjemturen.

Et nyt år.

Et nyt år er startet.
Her med et kreativt tilbageblik på det gamle.

med en kop dampende the og Cafe Hack i ørerne.
Velkommen til 2011
og et særligt velkommen til de nye læsere,
der har tilmeldt sig herinde det sidste stykke tid.