tirsdag den 31. december 2013

Året der gik.

Det er årets sidste dag. Huset summer af små opgaver. Lige nu spreder der sig en duft af maling. Det er manden, der er ved at renovere et af de gamle møbler, der blev til overs da, svigerforældrene solgte gården og flyttede til noget mindre. 
Jeg sidder her og kigger lidt på billeder fra året der gik. Diverse strikkebøger ligger rundt omkring. Jeg har gang i flere forskellige strikkeprøver, kigger på lageret om der er noget der kan bruges eller der skal nyt til.


Nu vil jeg ønske jer et rigtig godt nytår.

søndag den 29. december 2013

Lidt til mig også


Her i decembers juletravlhed er der også røget et par strømper til mig af pindene. Garnet er fabel fra drops, som har ligget på mit lager det sidste års tid.


Disse har til gengæld ligget under juletræet hos en lille pige. Hvis i ikke kan se det, så er de lilla. På min skærm ser de mere blå ud end de er. Det er str. 21+. Det vil sige det er str: 21 i maskeantal, men med længere skaft og fod. 
Det er jo fordelen ved at strikke, så de kan passe til lige nøjagtig de fødder de skal.


fredag den 27. december 2013

På den anden side.

Nu er vi kommet på den anden side af nogle stille og rolige juledage med dejligt selskab af den nærmeste familie. Vi holder stadig fri og det lige til den 6. januar, og planer er der ikke mange af, så der er plads til det impulsive. Vi klager ikke, ja jeg tror faktisk vi trænger til det.


Denne lille kjole til en build a bear bamse har ligget under et juletræ i år. Opskriften er fra et blad jeg har lånt hos en veninde. Jeg tror det var alt om håndarbejde. Den faldt vist i god jord.

tirsdag den 24. december 2013

Julen har englelyd.

De sidste dage har været noget hektiske, men i går fik ældste en god besked fra sygehuset, så nu er der håb om, at julestemningen finder vej her til matriklen.


Disse to er kniplet i en tråd 35/2 og har pyntet her den sidste uges tid. Mønsteret, som er tysk og kroppe er købt hos min kniplelærer.

Nu må jeg vist hellere i gang med risalamande, hvis vi skal blive klar med det hele til i aften.

Kan i alle have 
en rigtig glædelig jul.

lørdag den 21. december 2013

Bagud.


Ja vi er bagud med julen, og ikke kun på kalenderlyset. Mangler stadig en enkel julegave, og julekort er der ikke skrevet et eneste af og mon ikke det er ved at være for sent, hvis de skal ud inden jul - jeg tror det. Lige nu er der andre ting, der kræver vores opmærksomhed, men en ting er sikker, det skal nok blive jul alligevel.

onsdag den 18. december 2013

Mere varme.


Så er der også et par pulsvarmere som passer til halstørklædet og huen. Nu er jeg klar til vinteren, hvis den altså kommer. Lige i øjeblikket er det dog det milde vejr, der slår mest igennem, så julestemningen må vi finde et andet sted.

søndag den 15. december 2013

Varme ører.

Ny jakke krævede nyt halstørklæde, og nu også ny hue. 

Det blev en WURM, som du kan finde opskriften på her

Jeg brugte isager tvinni tweed, som jeg lige knap kunne få til at passe med strikkefastheden, så jeg strikkede den nederste kant i str: mellem og tog derefter ud til den store størrelse. 

Nu passer den helt perfekt, og den varmer dejligt selv om garnet egentlig er ret tyndt til huestrik. Til gengæld vejer den også kun 37 gram.


fredag den 13. december 2013

Jeg fortsætter...

med strømpestrik i små størrelser. Et projekt der er til at overskue. Denne gang er det størrelse 18-21, som ryger i gavekassen.


tirsdag den 10. december 2013

Jeg er desværre nødt til at sætte kode på kommentarerne igen, da jeg er ved at blive bombarderet med spam. Jeg håber i fortsat vil kommentere på min blog, selv om det bliver en smule mere besværligt.

Hurtighed gør glad.


Jeg har længe haft kig på dameting fra Geilsk, så en tur i Tante Grøn i søndags endte med, at garn og opskrift kom med hjem. Allerede søndag aften gik jeg i gang, og det gik egentlig meget godt, men jeg undrede mig over noget af opskriften, som jeg slet ikke kunne få til at passe sammen. 

Mange gange blev den læst igennem inden jeg til sidst skrev til Bente mandag eftermiddag. En  halv time efter havde jeg svar i min mailbox. Det var ikke mig, der var noget galt med. 
Der var en fejl, som var rettet i den opskrift hun havde sendt med. 

Dejligt med så hurtig respons. Nu kan jeg igen med stor fornøjelse strikke videre.

søndag den 8. december 2013

Hård skæbne.


Ikke alle overlevede den meget høje vandstand i Kerteminde i fredags. Det var desværre ikke den eneste, der havde lidt denne skæbne.

Bortset fra stormen og dens følger har det været en helt fantastisk weekend med julefrokost for strikkepigerne og deres mænd i går, samt julehygge og julemarked med pigerne i dag. En weekend, hvor batterierne er blevet godt ladet op. Håber også i har haft en dejlig weekend.

fredag den 6. december 2013

Blæst i gang.

Knipling blev aflyst i aftes på grund af stormen. I stedet burde jeg jo kniple hjemme, men det endte med at strikkepindene blev motioneret  i stedet. Jeg fik startet op på den trøje, som jeg startede på i min ferie. Den der blev for lille. Nu tror jeg det bliver bedre, eller jeg håber i hvert fald. 


Heldigvis skete der ingen stormskade her hos os.

God weekend til jer.

onsdag den 4. december 2013

Varme nederst.


Endnu et par sokker er røget af pindene. Denne gang størrelse 23/24. De er også kommet i gavekassen til senere brug.

mandag den 2. december 2013

Nedtællingen ...

til juleaften er startet. Ja egentlig startede den jo allerede i går, men selv om vi brændte flere timer i går, er vi alligevel allerede bagefter. Vi må se om vi kan få det indhentet.