mandag den 29. juni 2015

sol sol kom igen

Endelig lader det til at sommeren er på vej, så nu er det vel tid at poste en sommerkjole.


Det er ballonkjolen af Karen Noe. Den er strikket i Linea Hør, som er originalgarnet købt i Flittiglise i Vejers tilbage i marts måned. 

Den har dog også været færdig et stykke tid, men jeg kan ikke helt blive enig med mig selv, om det er en egnet model til mig. Nu må vi se om den bliver brugt.

fredag den 26. juni 2015

Forklaring.

Der er flere, der gerne vil vide, hvad garnet fra forrige indlæg skal bruges til. Det skal bruges sammen med rester fra tæppet jeg hæklede sidste år, og så skulle der gerne blive et tæppe mere ud af det. 

Det er et rigtig godt sommerprojekt. Det fylder ikke så meget, og nemt at tage med omkring, og bliver ikke for varmt at sidde med i tilfælde af at sommeren skulle indfinde sig. Ja det er de jo begyndt at love. Har det sådan, at jeg vil se det før jeg tror på det.


Her er det tæppe jeg hæklede sidste sommer.

onsdag den 24. juni 2015

Brrrrr.........

Jeg tror ikke det kun er mig, der synes det er hundekoldt. Men jeg har gjort noget ved det og bestilt noget ekstra isolering. 


Hvad gør i for at holde varmen?

søndag den 21. juni 2015

Leg med rester.

Jeg leger med rester i de grønlige toner, så må vi se, hvad det bliver til.




torsdag den 18. juni 2015

Cumulus

Nogle har givet udtryk for, at der er ved at være længe mellem blog-indlæggene, men tiden har ikke været til hverken indlæg eller strik, Jeg skal nok komme igen, men lige nu er der bare andre ting, der er vigtigere.


Ikke dårligt at denne cumulus af Annette Danielsen fra bogen Strik Naturligvis er blevet færdig, for ind til videre er der stadig brug for det uldne i denne sommer - brrrr.

Den er strikket i originalgarnet, som er købt i Vejers i en ferie tilbage i marts måned. Og opskriften fuldt til punkt og prikke.

søndag den 7. juni 2015

På fremmed grund.

I mange år har vi været med pigerne rundt i diverse svømmehaller til svømmestævner og idrætshaller med gymnastikopvisninger, men i denne weekend har vi været på fremmed grund. 

Vi er lige kommet hjem efter en forrygende danseopvisning med Street Style Studio, hvor ældste var med på Moderne Dans og House. Selvom der er flere ting der peger mod gymnastikkens verden, var det alligevel en anderledes og spændende oplevelse. 

Kun en gang tidligere har vi set yngste i en danseforestilling, så det er absolut ikke en velkendt verden for os, men hvem ved, måske bliver det, det. 

I går stod det så i cyklens tegn, for da var vi for første gang til et cykelløb, som svigersønnen deltog i. Klik evt. her og følg med i hans kommende store løb, som løber af stablen her til sommer.

Det er lidt sjovt, som livet pludselig kan bevæge sig ud på nye eventyr, når vi skal følge børnenes færden.

En dejlig weedend med meget lidt tid til strik, så nu skal der slappes af med et par pinde på Loises Blomsterkjole fra Karen Noe.


onsdag den 3. juni 2015

Hækleprøve.

Jeg har ikke tidligere prøvet hækling med flere farver, medmindre det var almindelige striber. Nu var det tiden at prøve. Det kom der denne lille taske/pung ud af. 


Jeg valgte et helt enkelt mønster til at starte med, men jeg er helt sikker på, det er noget jeg vil arbejde videre med på et andet tidspunkt.

Den er startet i midten, som en cirkel. Foldet på midten og syet en lynlås i.


Nu er mine små maskemarkører flyttet ind. 

mandag den 1. juni 2015

Nyt.

Der er kommet lidt nyt til strikkepindene.


Indkøbt hos Garniture i Middelfart.