Der er liv i mig eller nærmere der er ved at komme liv igen. Jeg har siden torsdag været ramt af en lungebetændelse, men er da på vej op igen. Det tager åbenbart tid, og min astma hjælper heller ikke lige frem til, men jeg kæmper videre. Faktisk er det ret træls, når nu vejret arter sig fra sin bedste side. Ikke en gang strikketøjet har der været overskud til. Manden var også ved at blive bekymret, for når jeg ikke strikker, så er den hel gal.
Når jeg kigger på bloggen, kan jeg se, jeg er noget bagud med hensyn til at ligge nye ting på. Jeg har da en del halvgamle billeder, der ikke er brugt endnu, så jeg må vist hellere komme i gang.
Her kommer et lille håndklæde strikket i ganske almindeligt bomuldsgarn fra lageret. Knap 2 ngl garn er brugt. Strikket efter et mønster fra et Maries Ideer blad. Opskriften har vist også været i et hæfte med klude fra Sandnes. Jeg har strikket det lidt kortere og sat en læderstrop i.
Faktisk ret svært at fotografere, så det kan ses ordentligt, men med lidt hjælp fra stammen på mit oliventræ, så gik det vist. Nu når jeg sidder og kigger ud af vinduet, kan jeg godt se der er sket meget med den japanske løn siden dette billed er taget. Nu er den næsten helt sprunget ud.
Jeg er ellers blevet begavet med et gavekort til tante grøn fra alle mine dejlige kursister på strikke-hækle-holdet til vores sæsonafslutning i onsdags. Et gavekort på 300 kroner er bestemt ikke dårligt, så nu skal hovedet lægges i blød, så jeg kan få det omsat til godter.