Endelig er jeg blevet færdig med denne zigzag-top. Den er designet af Marianne Isager. Den er strikket i isagers bomulin og viscolin.
Jeg måtte strikke den næsten to gange, da den i første omgang blev for stor. Den er strikket oppefra og ned. Jeg havde lavet indtagninger undervejs, men slet ikke nok.
Faktisk var den vasket, og jeg havde den på en enkelt dag, men følte mig ikke helt tilpas, Den blev lagt ind på hylden et par uger, mens jeg overvejede, hvad der videre skulle ske med den.
Det endte med, at den blev trævlet op til ærmegabet, og der blev lagt yderligere indtagninger ind. Det har hjulpet, så nu skal den nok blive brugt.