Vi var langt fra de eneste som ville opleve dette. Mange strikkere havde fundet vejen til Todbjerg.
Vi ankom til klokken ti, som var starten på dagens program. I en gammel stengård var alle modellerne fra Annette Danielsens nye bog udstillet, så vi kunne både se og røre.
Turen gik videre til arrangørens eget hus, hvor stuen var omdannet til stedet, hvor de nye bøger blev studeret og købt. Hjemmefra havde vi bestemt at disse to skulle med hjem, så vi var hurtigt ude igen.
Videre rundt i byen stødte vi på mange spændende stande med strik i alle afskygninger. Lidt garn kom også med hjem, men ellers var det mest en inspirationstur, så hovedet blev godt fyldt op med nye ideer.
Nu kunne vi godt bruge noget der hedder strikkeorlov med alle de ideer der rumsterer.
Jeg glemte helt at tage billeder undervejs, men fik dog dette af frokosten, som blev købt i Annettes køkken og spist i hendes have, mens vi bladrede lidt i bøgerne, og snakken, ja den gik naturligvis på strik.
Helt bestemt en dejlig dag, som gerne må gentages.