onsdag den 30. december 2009

Omrokeringer.

Den yngste fik mange bøger i julegave, så det begyndte at knibe med skabsplads. Det endte med en tur i Ikea, hvor reoler blev indkøbt. Ja du læste rigtigt, det blev reoler, for den ældste mente også lige pludselig, at det ville være rigtig smart med sådan en reol på hendes værelse.

Sådanne nye indkøb gav dog anledning til en større omrokering, som rakte helt ind i stuen også. Den ældste havde nemlig en kommode, som hun så ikke havde plads til mere.

Kommoden kom ind i stuen et sted, hvor der i forvejen stod et lille skab, som så måtte have en ny plads. Dette skab kom til at stå bag den stol, som jeg plejer at sidde i.

Jeg synes så det var oplagt at det skulle rumme nogle af de håndarbejds-materialer jeg ofte benytter. Dette faldt i god jord, da det muligvis ville give lidt mere gulvplads i stuen :)

Jeg har fået fyldt en del ting i skabet, men har ikke fået alt på plads, for vi skulle nemlig have gæster om aftenen, så der var også lige lidt mad, der skulle være styr på. Der bliver ikke plads til det hele, men det rummer nu alligevel mere end jeg først havde forventet.

1 kommentar: