Det var vist ikke kun sommerfugle, der rumlede i min mave i søndags, for natten til mandag brød et maveonde løs. Det var godt, det ventede, til jeg havde været i Svendborg til arrangement med Rasmilla. Nu håber jeg bare ikke, jeg har smittet nogle af de mange søde piger, jeg mødte dernede.
Det var første gang, jeg oplevede at blive genkendt af flere, der følger med herinde. Det er lidt underligt, men også rigtig rart. Jeg fik også selv sat ansigter på andre bloggere, og det er rigtig hyggeligt at møde jer i den virkelige verden.
Bunken på billedet er, hvad jeg slæbte med hjem til lageret.
Det var ikke mange billeder, jeg fik taget dernede, og dem jeg fik taget er i så dårlig kvalitet, at jeg vil skåne jer for dem. I kan se billeder hos Fynpige, som stod for det fine arrangement.