Tempelblomst af Anette Danielsen er færdig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har den faktisk været færdig i næsten en måned nu. Den er brugt rigtig meget, men blev ved med at glemme at tage billeder. Nu er det lykkedes.
Jeg har før nævnt det, men jeg gør det gerne igen. Anette D. er en genial designer. I denne model er bagstykket gjort et mønster bredere på ryggen, og det gør, at der bliver en god bevægelsesfrihed.
Jeg har strikket med 2 tråde blackhill højlandsuld fra garnudsalg. Den ene er lakrids og den anden er sorten muld. Samtidig har jeg tilføjet en meget tynd grå, meget tyndere end alpacca, faktisk så tynd at den ikke ændrer på strikkefastheden, men den giver lige et lille tweed-agtigt pift. Det kan dog ikke ses her på billederne.
Hele herligheden vejer 414 gram.