Denne har faktisk været færdig i et par måneder nu. Det er heller ikke første gang den bliver fotograferet, men det er hamrende svært at fotografere sort. Nu opgiver jeg, og så må i nøjes med disse billeder.
Det er en klassisk sort cardigan i glatstrik. Jeg har strikket efter mønsteret Peasy. Dog har jeg udeladt hulmønsteret, samt strikket ærmerne lidt længere. For at det ikke skulle blive alt for kedeligt at strikke, valgte jeg at strikke en stjerne i vrangmasker på ryggen. Hvis du er heldig kan du lige ane den på nederste billede. Stjernen kunne godt være strikket i en kontrastfarve, hvis ikke det lige var fordi jeg ønskede mig en helt enkel sort cardigan.
Den er strikket i en tråd blackhill højlandsuld i farven lakrids samt en tråd blackhill alpaca sort. Begge fra Garnudsalg.dk.
Ja, sort er svær at fotografere, men synes nu det gik meget godt med denne fine trøje!
SvarSletGod detalje med stjernen i vrangmasker; den idé kan jeg sagtens finde på at snuppe!
Ensfarvede trøjer giver større "frihed" hvad angår valg af øvrig påklædning og tilbehør......
Flot og enkel cardigan. Peasy har en rigtig god pasform og god at bruge som grundmodel. Jeg har også sort liggende i samme garn. Jeg sætter måske et par farvede striber i ærmerne :)
SvarSletWauw..den er flot...tror da lige jeg skal have købt noget alpaca...har nemlig lakridsen på lager
SvarSletDen er da blevet så lækker. Og du har ret, det er svært at fotografere sort, - det har jeg også konstateret.
SvarSletSikke da en god idé at strikke en stjerne ind i ryggen, det giver et fint pift i det sorte, en rigtig dejlig trøje, der kan bruges til alt
SvarSletSkøn og enkel trøje som passer til det hele. Sjovt som en sort farve kan se helt anderledes ud på skærmen. På min er den lavendelblå.
SvarSletSuper flot .. har også købt opskriften men opgivet at oversætte ;0)
SvarSletPå viv.dk kan du finde en slags ordbog til hjælp til at oversætte alle fagudtrykkene. Jeg er absolut ingen ørn til engelsk, men den hjalp mig igennem.
Slet