tirsdag den 14. januar 2014

Kunne godt bruge et fif.

Jeg er startet på en cardigan med rester fra lageret. Garnet er Kauni, som har ligget på lageret i et stykke tid uden nogle ideer om, hvad det skulle bruges til. Med bogen Østen for Solen begyndte det dog at rumstere på øverste etage. Udgangspunktet er en Tuk Tuk, men med noget mindre spræl. 


Den bliver ensfarvet midt for og bag. Sider og ærmer strikkes i farveskiftegarn. For at få strikkefastheden til at passe løber der en tynd sort alpacca igennem hele arbejdet. Det betyder at jeg slås med 6 nøgler garn hele tiden, så der skal ikke strikkes mange pinde, før det er en stor fuglerede. Så for hver gang jeg skifter farve, sidder jeg vikler rundt med garnet, og det er noget besværligt, for det er jo ikke helt små nøgler det Kauni garn. 


Jeg kunne selvfølgelig spole det op i mindre nøgler, men jeg er lidt i tvivl om der overhovedet er nok garn til projektet, så jeg har ikke lyst til at bryde garnet unødig. Er der nogle der har et godt fif til at gøre det nemmere, så hører jeg gerne om det.

14 kommentarer:

  1. Uh...den er svær..ved ikke hvad man kan gøre udover at væbne sig med tålmodighed.Den ser ellers rigtig flot ud:-)

    SvarSlet
  2. UHA ingen anelse,men sidder nu og griner( undskyld),da du i indlæget før ville finde håndboldvenligt strik ,tror desværre nok ikke der er anden udvej end tålmodighed :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også derfor valget faldt på et andet strikketøj. Synes dog det går lidt nemmere efterhånden, men ikke fundet egnet til håndboldstrik ;)

      Slet
  3. hej

    jeg læser din blog engang imellem, og nder den.

    vedrørende dine problemer med de mange farver garn, så har jeg set engang i et ugeblad, at man kan skære bunden af plasticflasker, komme garnet i, husk garnenden ud af toppen af flasken, klister bunden fat med tape, hæng flasker på evt stoleryg, og viola... så er den ged barberet, jeg ved ikke om det virker eller bliver særligt kønt med de flasker men du kan jo prøve

    kh Jannie schjørmann

    jas12@ofir.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er meget velkommen til at læse med :) Tak for tippet.

      Slet
  4. Prøv at se hos Karen-Ditte: http://karen-ditte.blogspot.dk/2013/10/julemarked-den-1-december.html
    måske er det en løsningsforslag på dit problem :)

    SvarSlet
  5. Tak for tippet, som minder om Jannies tip. Jeg er lidt i tvivl om det kan bruges, for garnet skal jo snoes ved hvert felt. Jeg må i tænkeboksen ;)

    SvarSlet
  6. Eller også er det måske bare de små dunser, og så splejse garnet undervejs. For du har helt ret - det bliver meget nemt en 'fuglerede'.

    SvarSlet
  7. Til sådanne procekter har jeg en strikke skål som jeg har købt ved mig lokale garndame. Den har hul i siden og der kommer jeg garnet ud igemme og VIP ti så bliver der i gen rod tros jeg strikker med to-fire nøgler garn.

    SvarSlet
  8. Hvad med at strikke ærmerne for sig og sy dem på til sidst? Eller strikke ryg og forstykke først og så samle masker op i ærmegabet og strikke dem oppefra og ned?

    SvarSlet
  9. Jeg er spændt på at se t cardiganen når den bliver færdig.

    SvarSlet
  10. Ved at strikke med dominans, som det hedder, kan du minimere problemet meget - ikke helt, men en hel del, hvis du altså kun strikker med to farver ad gangen.
    Du lægger samtidig den ene farve over pegefingeren på venstre hånd og den anden farve over ringfingeren. Den farve, som skal træde mest frem over pegefingeren. Og så strikker du skiftevis med den ene farve og den anden. Det føles lidt akavet i begyndelsen; men man kommer hurtigt efter det, og ikke bare slipper man for en masse sammenfiltring, arbejdet bliver også mere glat, og bagsiden bliver pænere.
    Happy Knitting
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kender jeg godt, men kan ikke bruge det her, da det jeg strikker er det man kalder gobelin-strik, men ellers tak for tippet.

      Slet
  11. hos mig ryger de i bløde tylposer snøret ikke helt til i toppen med elastik ... det fungerer fint :)

    SvarSlet