onsdag den 17. september 2014

Wilmas vinter

Jeg har strikket endnu et stykke babytøj. Denne gang en kjole, der hedder Wilmas vinter. Opskriften har jeg lånt af en veninde, men den kan købes her.


Den vejer kun 53 gram, så det er ikke de store rester, der var brug for, for at strikke denne lille kjole. Garnet er rester af tvinni fra Isager. Knapperne er fundet i knappekassen. 

Somme tider kan det virke indviklet at læse hele opskriften inden man går i gang. Men det skulle jeg nok have gjort med denne, for nederst i opskriften stod der, at hvis man ville have lidt mere fylde i kjolen, skulle man tage masker ud efter bærestykket. 

Det vil jeg nok gøre, hvis der bliver en næste gang med denne model, så den får lidt mere kjolefacon.

5 kommentarer: