I uge 6 fik jeg fingnre i den nye bog Yndlingsstrik af Kantrine Hannibal. Det er hendes første bog, men for-håbentlig ikke den sidste. Der er rigtig mange søde modeller i den.
Jeg faldt straks for modellen Björk, måske også fordi jeg havde garn liggende på lager, som lige kunne bruges. Farverne er derfor helt forskellige fra dem i bogen, men jeg er blevet godt tilfreds med den.
Undervejs blev jeg godt nok en smule spændt, da det gik stærkt med at få brugt den lyse, men som i kan se på nederste billede, som viser hvad der blev til overs, ja så lykkedes det lige at få nok.
Ribkanterne på ærmerne skulle også ha været den lyse, men jeg ændrede farven til den gråbrune fra nederste bort, egentlig for at få garn nok, men den ændring er jeg meget glad for, så er den heller ikke helt så sart nederst på ærmerne.