Nu er det sådan at jeg lærer bedst med strikketøjet i hænderne, så den første uge, som var meget teoretisk, blev til en del masker gennem hænderne. Jeg fik strikket denne Ankers Trøje fra Petiteknit.
Trøjen er strikket i to tråde. Jeg havde valgt en kedelig brun uld fra lageret, som efter flere forskellige forsøg blev sat sammen med en mørk grå silkemohair. Resultatet er jeg blevet rigtig godt tilfreds med og fornemmelsen af at få brugt det kedelige brune garn er helt i top.