onsdag den 14. september 2011

Lap på lap.


Grydelapper som er bestilt. Hun havde godt nok kun bestilt et sæt, men mon ikke hun bliver glad for 2 sæt, når hun finder ud af, at de også skal vaskes en gang i mellem ;o)

De er hæklet i vaffelmønster, der er set hos Karen. Størrelsen har jeg selv reguleret og "hullet", hvor de skal hænge på krogen er lavet efter fri fantasi. Garnet er fra lageret - bomuldsgarn fra brugsen.

lørdag den 10. september 2011

Striber på langs.


Mermaid af Hanne Falkenberg er færdig.

Det har været en fornøjelse at strikke denne lækre sag i ene retmasker og den er endda strikket på pind 3, som jeg normalt synes er lidt hårdt.

Kedelig at strikke vil man måske tænke, men på grund af venderækker og farveskift hist og pist, sker der nyt med jævne mellemrum, så det har absolut været en god oplevelse.

Iøvrigt har jeg også lært en del nye finesser, og det klager jeg bestemt ikke over.

onsdag den 7. september 2011

Trængsel.


Der er trængsel på pindene i øjeblikket. Jeg er startet på "OVERBLIK" af Annette Danielsen. For at få strikkefastheden til at passe er jeg nødt til at strikke den på pind 2 og 2½. Men jeg har ikke en rundpind i str. 2, så jeg måtte finde de gamle pinde fra min mormor frem, men der er nu lige mange masker nok, så det bliver dejligt at komme op på pind 2½ og en rundpind. Selv om jeg nu stadig synes det er meget små pinde. Jeg kan bedst lide pind 3½, men det kan jo ikke altid lade sig gøre.

mandag den 5. september 2011

Hvad skal jeg vælge?

Jeg har tænkt mig, at der skal stå nye strikkepinde på min ønskeseddel til jul i år. Men jeg ved bare ikke, hvad jeg skal vælge.
Skal det være Addi click eller Knit pro ?


Der er godt nok lidt flere pinde med i Addi-sættet, men jeg bruger aldrig pinde i str. 9 og 10, så dem vil jeg alligevel ikke mangle. I pakken fra Knit Pro er der små dimser, der markerer pindestørrelser på de hengemte projekter. I Addi-sættet følger en "opbevaringstaske" med. Den i Knit Pro ser noget discount-agtig ud, men man kan dog tilkøbe en til 200,00. Der er 4 wirer i Knit Pro, men kun 3 i Addi. Kors hvor er det svært. Hvad mener i ?

lørdag den 3. september 2011

Tilbage i tiden

Da Julie flyttede til Odense, blev hun budt velkommen med en pakke fra Odense Kommune med billetter til forskellige kulturelle oplevelser i kommunen. Der i blandt var der 2 billetter til Den fynske landsby. Dem havde hun ikke selv lyst til at bruge, så de blev foræret til os :)
I dag var vejrguderne med os, så her kommer lidt stemningsbilleder.













fredag den 2. september 2011

Strikkeklubben på tur.


I går ankom disse 3 billeter til en spændende aften. Desværre må vi undvære fjerde-kvinden denne aften, men mon ikke vi 3 andre nok skal hygge os. Jeg glæder mig i hvert fald.

torsdag den 1. september 2011

Jeg har fået pindsvin.

I går skulle min datter til byen, og som så mange gange før pjatter vi lidt, og jeg siger husk at købe mange gaver med hjem til mig :) Hvem synes ikke det er fedt at få gaver. Jeg havde nu ikke regnet med, at hun tog noget med hjem til mig, men hun tog fusen på mig og kom med disse søde pindsvin fra Kastanjestrik. Hvor heldig kan man være ....