Jeg har været tidligt oppe i dag. Vågnede allerede klokken 5. Det har jeg faktisk gjort den sidste uges tid, ja lige siden jeg stoppede med den sløvende allergimedicin for denne omgang.
Der er fred og ro på denne tid, så jeg fik hurtigt tømt kufferterne og fik startet vaske-lise op, inden jeg satte mig og stoppede ender ind på de firkanter, jeg har hæklet på den sidste uges tid i Italien og lidt i flyveren.
Havde ellers hørt meget om, at man ikke måtte have hæklenål med i flyveren, så jeg valgte at tage den gamle hæklenål med i håndbagagen og lod den gode ligge i kufferten. Men der var ingen problemer hverken den ene eller anden vej.


