onsdag den 31. oktober 2012

Endnu en studietur.

Nu må det være sidste indlæg om vores jubilæumstur. Vi var jo nogle, der godt kunne bruge endnu en studietur til en anden garnbutik. Jeg manglede nu kun nogle wirer til mine strikkepinde, men ny inspiration er jo altid velkommen.

Så om søndagen, da hele sommerhuset var rengjort og klar til afrejse, gik turen sydover til Vejers, hvor garnbutikken Flittiglise har til huse. 




Der blev snakket, diskuteret og spekuleret til den helt store guldmedalje. 


Jeg fik købt mine wirer. 

En anden faldt for ponchoen, som Marianne (indehaveren, som står yderst til højre) havde på. Hun ville rigtig gerne strikke den i lilla farver. 

Desværre havde hun lige solgt den sidste lilla til en lokal strikker. Alt i mens de var ved at finde ud af, at hun skulle sende den i stedet, når hun fik en ny hjem, besluttede Marianne sig for at prøve at ringe til den lokale strikker, for at høre om hun kunne låne hendes, til hun fik en ny hjem et par dage senere. 
Det kunne hun sagtens, og den blev tilbageleveret i løbet af den tid det tog os at besøge det lokale bolchekogeri. 

Det kalder jeg SERVICE.



Der var sjovt nok ingen af os, der gik tomhændet derfra. Jeg blev også "overtalt" til at strikke den poncho, men i naturfarverne, og den var på lager.


1 kommentar:

  1. Det ser ud som om det er en af de bedre garnbutikker hvor det er nemt at skabe et behov;O)

    SvarSlet