lørdag den 1. april 2017

Når strik bliver nørdet.

Helt tilbage i august sidste år, da jeg og min veninde var til strik i Todbjerg, købte jeg Susie Haumanns bog Urban. Da jeg nu ikke bor så langt fra Kerteminde var det jo oplagt at strikke den. Bundfarven blev indkøbt, men så skete der ikke rigtigt mere. 
Min veninde fik strikket sit, men synes dog det var et kæmpe arbejde. Det hjalp heller ikke rigtigt til lysten til at komme igang. 
I starten af februar tog jeg mig sammen og kom endelig i gang. Jeg tog den beslutning, at det bare skulle være et sekundært strikketøj, dog med den regel, at jeg skulle strikke mindst 100 masker hver dag. Og der kunne ikke strikkes på forskud. Det blev nu alligevel til lidt flere masker af gangen. 
Jeg har desværre mistet den seddel, hvor jeg havde skrevet det ned på, men det var mere en 69.000 masker i alt. Det blev strikket på 31 dage, så det vil sige lidt over 2000 masker om dagen i snit. 
På den måde nåede det overhovedet ikke at være kedeligt at strikke, selv om der nok er en del, der vil mene det er noget nørdet. Det har jeg det nu meget fint med, for resultatet er jeg helt vild med.


Det er strikket i originalgarnet. Striberne er hentet på eget lager. Målene er lidt større end i opskriften, men jeg lavede heller ingen strikkeprøve.

7 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt. Og dejligt stort. Jeg får lyst til at strikke sjal....

    SvarSlet
  2. Smukt! Jeg har undladt at tælle masker på mine store sjaler... så tror jeg ikke de blev strikket færdig!!
    LIge det strikkehæfte har jeg ikke, men kan se at det er strikket mange flotte sjaler efter det...

    SvarSlet
  3. Superflot sjal og vidunderligt stort - ja man ved jo hvordan man motiverer sig selv. Godt gået!

    SvarSlet
  4. Dejligt stort sjal i de skønneste farver ☺ Der er mange måder at udøve selvdisciplin på og heldigvis for det, for ellers var der mange smukke ting, der aldrig blev til noget ☺

    SvarSlet
  5. Så dejligt sjal - og virkelig flot!! Det gælder da at strikke når man har lyst og finder en god løsning. Så er det jo både sjovt og bliver til noget :-)

    SvarSlet
  6. Simpelthen bare et flot sjal :)

    SvarSlet
  7. Det er godt nok flot

    SvarSlet