torsdag den 19. januar 2012

Hjemme igen.

Jeg er lige kommet hjem fra knipling. Det er ikke mange centimeter man når på sådan en aften, men lidt har også ret.



Det er et gammelt kniplemønster, der stammer fra Peders mormor. Den gang var der ikke så mange oplysninger omkring mønsteret, så der er ting, man selv kan bestemme, hvordan skal se ud. På mønsteret stod heller ikke hvilken trådtykkelse der skulle bruges. Min lærer og jeg gættede på den, der hedder 16/2. Vi må dog nok erkende, at det skulle nok være nummeret mindre i stedet. Det bliver meget kompakt. 


Jeg har dog valgt at fortsætte, for jeg kan faktisk godt lide det rustikke udtryk det får. Det er meningen det skal bruges i forbindelse med et gardin, så der er mange centimeter endnu.

7 kommentarer:

  1. uha jeg nyder det hver gang du viser dine kniplinger. Den her bliver rigtig flot, selv om den bliver tæt. Jeg syntes at du har nået meget allerede, når det kun er en aften du har kniplet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle

      Jeg startede på den lige efter jul, så det går stille og roligt fremad.

      Slet
  2. Nøj, hvor er den flot; sikke et smukt gardin du får... ;o) Jeg er lige imponeret hver gang jeg ser kniplinger - og også når jeg i husflidsforeningen ser hvordan man gør. Py ha, det ser indviklet ud. Pøj pøj med det... ;o)

    SvarSlet
  3. Jeg kan rigtig godt lide rustikke kniplinger. Den bliver rigtig flot :)

    SvarSlet
  4. Det er meget flot med den antydning af "grovhed" det får. Jeg overvejer tit, om jeg skulle lære at kniple, men får det i hvert fald tidligst gjort, når jeg bliver pensionist (om godt 2 år).

    SvarSlet
  5. Det er vildt flot. Lidt for meget tålmodighedsarbejde for mig, men af den grund også meget imponerende.
    Jeg kan godt lide den lidt grove struktur.

    SvarSlet
  6. Det er vildt flot. Min mormor kliplede også, så jeg har også set kniplinger på nært hold - jeg er imponeret hver gang. Du kan se min mormors julepynt på min blog: http://femthe.blogspot.com/2011/12/mormors-julepynt.html

    Det er sikkert ikke usædvanligt, men jeg nyder det alligevel:-)

    SvarSlet