Hjemme igen.

Jeg er lige kommet hjem fra knipling. Det er ikke mange centimeter man når på sådan en aften, men lidt har også ret.

Det er et gammelt kniplemønster, der stammer fra Peders mormor. Den gang var der ikke så mange oplysninger omkring mønsteret, så der er ting, man selv kan bestemme, hvordan skal se ud. På mønsteret stod heller ikke hvilken trådtykkelse der skulle bruges. Min lærer og jeg gættede på den, der hedder 16/2. Vi må dog nok erkende, at det skulle nok være nummeret mindre i stedet. Det bliver meget kompakt. 


Jeg har dog valgt at fortsætte, for jeg kan faktisk godt lide det rustikke udtryk det får. Det er meningen det skal bruges i forbindelse med et gardin, så der er mange centimeter endnu.

Jeg har fået pip !

Jeg lånte en papegøje af en kollega. Den var købt hos en gadesælger. Nu har jeg luret den af, og her er den i min version.

Nu skal den bo i den lille kuffert sammen med Søren Snegl.

Den lille Søren.

Desværre driller min blog i øjeblikket. Jeg kan ikke se kommentarerne, der kommer bare en blank side frem. ØV

Nå men jeg vil alligevel udløse spændingen fra forrige indlæg.

Billedet er faktisk temmelig dårligt, men jeg tror nu nok i kan se, det er blevet til en lille Søren Snegl. Den skal bruges i mit arbejde, hvor jeg er ved at lave en sangkuffert. I kufferten skal ligge forskellige små ting, som kan forbindes med forskellige børnesange. Så når børnene ser en af de små ting, så ved de, hvad det er for en sang vi skal synge.

Kan i gætte hvad det er ?

Nu kan der blive styr på den.

Den dag vi afleverede yngste på Ollerup Gymnastikhøjskole, havde hun ikke haft hendes værelsesnøgle ret længe, inden hun nævnte hun manglede en key-hanger.

Dagen efter fandt jeg garn i gemmerne og gik i gang med at hækle en til hende.

Samme dag ringede hun for at sige det gik super godt dernede, og hun kunne samtidig fortælle, at hun havde købt en key-hanger.

Jeg tænker, det er en, der står Ollerup på, så den er helt sikkert in i øjeblikket.

Om hun vil bruge den jeg har lavet, ved jeg ikke, men det er helt fint med mig. Den har været hyggelig at lave og initialerne passer jo også på mig.

Måske er det mig.

Det er ikke nemt at fotografere sådan et halsrør, og så på en dag, hvor det stort set ikke blev rigtig lyst. Jeg har dog forsøgt alligevel.  Skal dog lige sige at begge billeder er det samme halsrør, og det er farven på det nederste billede, der er den korrekte.

 Det er et mønster på dobbelt halsrør med snoninger fra Tante Grøn, og det er strikket i deres eget garn L-uld. I følge opskriften skal der strikkes 10 mønstre på pind 10. Jeg synes dog det var rigeligt i størrelsen efter 9 mønstre, så jeg skyndte mig at stoppe der, lukke af og sy sammen. Det viste sig dog at det også var lige stort nok, så jeg pillede syningen op igen og trævlede et mønster op. Nu passer det perfekt.

Måske passer min strikkefasthed ikke, men der stod ikke noget om strikkefasthed i opskriften, så jeg kløede jo bare på, men pyt for det endelige resultat blev lige som det skulle være.

Fakta:
Design: Dobbelt hals-rør med snoninger.
Garn: L-uld fra Tante Grøn i Odense (100 % uld)
Løbelængde: 100 g = ca 125 m
Anvendt i gram: 330 g
Anvendt i meter: 412,5 m
Gram i alt i år: 330 g
Meter i alt i år: 412,5
Farve: 6330 mørk brun.
Pinde: Nr. 10
Bemærkninger: Jeg har ikke tidligere strikket et halsrør, så jeg måtte lige tilpasse længden, så den passer mig.

Nye tider.

Vi er blevet alene 2 her på matriklen. I går kørte vi yngste til Ollerup Gymnastikhøjskole på sydfyn, hvor hun skal være det næste halve år.

Vi havde en rigtig dejlig dag dernede i går med frokost, rundvisning og informationsmøde. Det er en gammel skole fra 1920, hvor mange af de gamle ting er bevaret og selvfølgelig meget nyt kommet til. De gamle stuer, hvor Niels Buch boede (ham der grundlagde skolen) står stadig som dengang og bliver brugt ved særlige lejligheder.

Svømmehallen blev bygget i 30 erne og vandt faktisk en sølvmedalje dengang ved OL i arkitektur. Den er fantastisk flot.

Den gamle gymnastiksal står også og bliver selvfølgelig stadig brugt til forskellige ting, selvom der er 2 haller og en stor springsal.

Som bagsiden af medaljen er dette tegn muret i gulvet ved indgangen til svømmehallen. Niels Buch var nasist. Jeg synes det er fint det er blevet bevaret, selv om det er noget skolen ikke kan stå inde for i dag, men det er jo en del af historien.

Hun har sparet længe til dette ophold, så vi håber det vil blive hendes livs oplevelse. En sød japansk pige skal hun dele værelse med, og hun fik hurtig spottet et par drenge og nogle piger, hun tidligere har gået til gymnastik sammen med, så det tegner i hvert fald godt fra begyndelsen.