fredag den 15. januar 2010

Lilla tørklæde

Jeg er blevet færdig med mit lilla tørklæde. Det er hæklet i rester fra holst og geilsk.
Jeg har lavet små bundter i tilfældige størrelser i de forskellige lilla farver. Disse er så bundet sammen med råbåndsknop, så de farver der er tættest på hinanden kommer lige efter hinanden. Enderne bliver hæklet med undervejs, og resultatet er nogle tilfældige striber.

Ja det kommer faktisk til at ligne nogle af de dyre nøgler garn med flere farver, men til en noget billigere penge. Samtidig er det rart at få brugt nogle af de små rester.

Her kommer opskriften:

Hækl det antal luftmasker du synes passer med bredden på din kommende tørklæde. Det skal være deleligt med 4.

1. rk: Hækl 3 stm i den 4. lm fra nålen,  * spring over 3 lm, 1 fm i næste lm, 3 lm, 3 stm i samme maske som fm*. Gentag fra * til *. Slut rækken med en fm, 3lm, vend.

2. rk: 3 stm i fm, *1 fm i buen (dannet af de 3 lm), 3 lm og 3 stm om samme bue*. Gentag fra * til * rækken ud.

Herefter hækles 2. rk igen og igen til tørklædet har den ønskede længde.

God fornøjelse

5 kommentarer:

  1. Sikke fint og anderledes mønster. Tak for opskrift. Hvor mange kalorier mon man forbrænder ved hækling?

    SvarSlet
  2. Det var da en supergod ide at lave sit eget effektgarn :-) Fantastisk smukt tørklæde, du har lavet - skønne lilla farver :-)

    SvarSlet
  3. Super god idé, det ser da vildt flot ud! Selvom det til forveksling kan ligne effektgarn, så har det jo unikke farveskift. Det er da helt klart en bonus! Ha' en rigtig god lørdag.

    SvarSlet
  4. Rigtig god idé. Jeg kom helt tilfældigt forbi din blog. Skynder mig at blive fast læser, for det er ikke sidste gang jeg kommer forbi. Du laver mange spændende og fine ting.

    God søndag.

    SvarSlet