søndag den 10. januar 2010
Trods alt.
En albue, som ikke helt vil som jeg, gør at strikkepindene har ligget næsten stille her i weekenden. Det er dog ikke skidt uden at være godt for noget. Jeg har nemlig sorteret i mine opskrifter. 17 år med Ingelise Sy Og Strik fylder godt på hylderne i skabet, og jeg må indrømme, at når de først er kommet på plads, er de sjældent kommet frem igen. Jeg har de sidste par dage set alle blade igennem, og der var noget godt, men også en masse, der var mindre godt. De gode ting er revet ud af bladene og sat i mapper og resten er arkiveret lodret. Der var iøvrigt flere gengangere i løbet af årerne, ja på den måde, er det selvfølgelig også nemmere at fylde bladet ud. Jeg har ikke fortrudt at, jeg har droppet bladet.
Eftermiddagen har stået på pandekager med kompot af de sidste stikkelsbær fra fryseren UHMM.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar