søndag den 18. november 2012

Planer lykkes ikke altid ..

men det behøver ikke være skidt uden det er godt for noget andet. 
Turen gik ud i det blå med tanke på at finde et fad eller lignende til årets kalenderlys-dekoration på et af de lokale loppemarkeder. 

Det ene sted er et sted, hvor tingene virker ret tilfældigt. Det er sådan et sted, hvor det ikke gør noget, hvis der ikke lige kommer nogen forbi man kender, som ser vi går derind. Men jeg vil sige til deres ros, at der var  ryddet gevaldigt op, så det var lige frem blevet nemt at overskue, hvad der var på hylderne. 

I bunden af en kasse med lyseholdere til juletræet fandt jeg disse gamle lysholdere med klemme. Disse fem kom med hjem for en sølle 20,-. De har masser af patina, ja selv stearin sidder på endnu. Mon ikke jeg finder på en anvendelse af dem den næste måneds tid. 


Vi var et par steder mere, men det lykkedes ikke at finde det rette fad. Sådan går det de fleste gange, hvor man er på jagt efter noget specielt. Det er ligesom meget nemmere at falde over noget spændende, som man ikke leder efter.

1 kommentar:

  1. Det er jo det charmerende ved genbrug, - man ved aldrig....

    SvarSlet